Tags

, , , , , , , , , ,

Ej, hvor har jeg forsømt jer og bloggen! Det beklager jeg. Men det skal være slut NU! Derfor har jeg valgt at give jer en gennemgang af alle mine yndlings hudplejeprodukter,  dem som jeg bruger hver eneste dag – dem jeg køber igen og igen. Mange af dem har jeg brugt i årevis, andre er stødt til, som jeg er blevet ældre og min hud har fået nye behov.

Produkterne listes i den rækkefølge jeg bruger dem!

Rens – Morgen

Billede fra: http://www.murad.com

Denne rens har jeg brugt i 7 år! Jeg vender tilbage til den gang på gang, da den bare passer min sensible hud. Den renser mildt, men effektivt. Den fjerner ikke hudens naturlige fugtighed – jeg har aldrig fornemmelsen af stram ansigtshud, efter jeg har renset og den modvirker rødmen, som er et problem for sensible hud.

Murad er et amerikansk “doctor brand” som bl.a. forhandles hos kosmetologer og i Magasin.

Toner – Morgen

Billede fra: http://www.olehenriksen.com

Jeg elsker hvor beroligende og fugtgivende, denne toner er. Jeg sprayer den over hele ansigtet, for at forberede huden og for at maksimere hudens fugtniveau. Jeg har tendens til tør hud, så denne mist er super-dejlig, at spraye på huden og at føle hvordan den fugter og mætter huden. Jeg bruger den faktisk også til at arbejde mit serum ind i huden, for den fugtige hud gør, at jeg kan bruge mindre af mit serum, da det arbejdes bedre og strækkes mere på en fugtig hud.

Ole Henriksen behøver vel ingen større præsentation og hans produkter forhandles efterhånden alle steder.

Serum – Morgen

Billede fra: http://www.makeupstore.se

Firm serum fra Make Up Store er et fugtgivende og opstrammende serum – og jeg elsker det. Det er det nyeste produkt i min rutine, da jeg før i tiden brugte et serum, der kun gav fugt. Nu er jeg dog kommet i en alder, hvor huden har brug for lidt hjælp til opstramning, så jeg elsker, at jeg får både opstramning og intensiv fugt fra dette produkt.

Make Up Store er et svensk makeup mærke og forhandles i København og Frederikssund.

Øjencreme – Morgen

Billede fra: http://www.olehenriksen.com

Første gang jeg brugte Fresh Start eye creme, var jeg solgt! Jeg kunne se effekten øjeblikkeligt. Den tynde hud omkring mine øjne så friskere, strammere og sundere ud, så jeg er fortsat med at bruge øjencremen lige siden. Jeg kan blive ekstremt tør omkring øjnene, især i vinter-halvåret – i en sådan grad faktisk, at huden under mine øjne flækker og bløder! Men ikke mere – denne øjencreme har lavet om på dette! Dog skal siges, at denne øjencreme er til de første aldertegn, så har man markante linier og slap hud omkring øjnene, skal man vælge en øjencreme der afhjælper disse også.

Endnu et produkt fra Ole Henriksen.

Ansigtscreme – Morgen

Billeder fra: http://www.murad.com

Mit valg af dagcreme varierer meget, da jeg pt. har svært ved at stabilisere min hud. Nogle dage er min hud meget olieret, andre dag er den meget rød og andre dage igen tør. De to cremer jeg bruger pt., er til henholdsvis olieret hud (der er anderledes end fedtet hud) og til rødmen.

Cremen til rød hud, er farvekorrigerende og beroligende, da den indeholder grønne pigmenter og lakridsrodsekstrakt og så har den et lavt olieindhold, der vedligeholder elasticiteten i min hud.

Cremen til olieret hud, er matterende og olieabsorberende – og naturligvis oliefri.

Begge cremer giver rigelig fugt til min hud og begge er fra Murad.

Solbekyttelse – Morgen

Billede fra: http://www.chanel.com

Min hud er meget lys og derfor er jeg også meget påpasselig med at bruge solbeskyttelse – især om sommeren Men også om vinteren for solens skadelige stråler er der også, selvom solen ikke varmer! Jeg bliver selvfølgelig meget nemt solskoldet, hvilket jo udover at gøre ondt, er usandsynligt usundt for huden. Jeg kan se, at jeg har været for dårlig til at beskytte min hud, da jeg var yngre – for jeg har små, irriterende, pigmentforandringer i panden og under øjnene, så derfor bruger jeg et UV-filter med SPF 50 for optimal beskyttelse. Ved at bruge UV-filteret seperat, kan jeg bruge den dagcreme der passer min hud, uden at være afhængig af cremens SPF.

Mit foretrukne UV filter er fra Chanel, der forhandles i alle større parfumerier og stormagasiner.

Disse produkter er min daglige morgen hudpleje-rutine! Jeg elsker at passe på min hud og jeg sparer bestemt ikke, når det kommer til min ansigtshud! Mine produkter skal ikke være dyre som udgangspunkt, men jeg er afhængig af at produkterne passer til min huds behov og til min hudtype. Det jeg er allermest påpasselig med er parfumer – dem tåler jeg ikke særlig godt på huden, så derfor vælger jeg gerne produkter med et lavt parfumeindhold, men som udgangspunkt undgår jeg dem ikke – for der er nu noget helt fantastisk ved velduftende produkter.

Hvilke produkter er du allermest glad for?

Ida M

I’ve neglected the blog lately – but no more! Therefore I have chosen to take you through my favourite daytime skincare. I have listed my favourite products in the order I use them.

Some of them I have been using for ages, like my cleanser, others like my serum are quite new to my rutine, since my skin as it ages, developes new or different needs which I then need new products to cover.

I will follow up this list of daytime faves up with a list of night time products as well as bodycare and haircare.

What are you favourite skin care products?

Reklamer