Tags

, ,

Angelica startede egentlig med at være kunde i min forretning, men er efterhånden nærmere at betegne som samarbejdspartner. Hun er uddannet frisør og vi har været afsted på et par opgaver sammen.

Derudover, har hun også et helt fantastisk udseende og det var så fantastisk, at hun sagde ja til at hjælpe mig med billeder. Det er kun 2. gang jeg lægger makeup på Angelica, men begge gange, har været så spændende, fordi hun ikke er bange for forandring eller udfordring.

Her er makeup’en dog atter holdt neutralt, for at fremhæve ansigtets skønhed. Det er vel egentlig det tema, jeg har kørt de sidste par gange, jeg har lavet billeder.

Øjnene er intensiveret med sort khôl-liner på indre kant og læberne har fået en mat orange-nude tone a la Brigitte Bardot og Mode London in the Swingin’ 60s!

Lissa har jeg mødt gennem en god samarbejdpartner og vi har arbejdet sammen flere gange, siden vi mødtes for godt 1 år siden. Hun er super nem at arbejde med, altid omstillingsvillig og professionel.

Jeg har et eller andet med Lissa’s ansigt – og især hendes øjne – det drager mig og for mig, har hun nærmest kamæleon-agtige kvaliteter. På det ene billede kan hun se “hård” eller “udfordrende” ud, på det næste blød og feminin.

På billedet ovenfor, har jeg valgt at fokusere på Lissa’s meget blå øjne, ved at bruge 4 forskellige nuancer af kobber og bronze. De soft rosa læber understøtter looket og tager ikke fokus, men intensiverer effekten af kontrasterne.

Alle billederne er iøvrigt taget af en Ragno Nero for MeRox Studio, som jeg har samarbejdet med siden sidste år – og som jeg har lavet rigtig mange gode og spændende ting med.

Jeg glæder mig til at lave flere billeder og til at vise dem frem for jer.

Ida M

Two pictures of two stunning young women, who allowed me creativity on their faces. I have kept their makeups neutral and flattering. With blue eyes bronze and copper shades are amazing, since they intensify and enhance this particular eye colour.

Black eyeliner on the inside of the eye is a great way to intensify a look, especially if you have glasses. This way your eyes are more noticeable behind the lenses and strong rims. If you have a smaller eye instead of using black, use grey, brown or blue. It will intensify just the same but will not draw the eye together quite as much.

I am so greatfull for Angelica and Lissa volunteering to have their pictures taken and I am so honoured that Ragno Nero, my photographer agreed to help. Thank you all!

Reklamer